Byggerisiden
http://www.byggerisiden.dk/byggeforum/

Lette badeværelser med gulvvarme på 1. sal
http://www.byggerisiden.dk/byggeforum/viewtopic.php?f=57&t=171
Side 1 af 1

Forfatter:  Boltsen [ ons 22. maj 2013 15:11 ]
Titel:  Lette badeværelser med gulvvarme på 1. sal

Man står ofte overfor at skulle etablere et badeværelse på første sal i en ældre ejendom.
Og der skal helst være varme i gulvet!
Og det skal IKKE være elvarme!
Men hvordan gør man, så man får vandbåren gulvvarme, uden tung beton?

Man kan anvende en løsning med ståltrapez plader, og efterfølgende betonlag. Det fylder minimum 70 mm, og er en tung og lidt besværlig løsning, især fordi man skal have minimum 40 mm beton over pladernes øverste kant, hvilke i praksis giver minimum 70 mm beton.
Varmeslanger er besværlige at styre, og ligger man et rionet (armeringsnet i felter) ovenover til at binde slangerne i, fylder og vejer konstruktionen endnu mere.
Denne løsning er kendt af mange, og anvendt mange steder.

Og der findes faktisk en alternativ løsning, der vejer mindre, fylder mindre og efter manges mening også en bedre løsning.

Rens gulvet i rummet hvor du skal have lavet din nye badeværelse, herunder hele gulvbelægningen, indtil du er nede ved bjælkelaget.
Indsæt bjælkestrøer pr. 30 cm, brug vinkelbeslag / bjælkesko. Der skal hele vejen rundt langs vægge være enten en gammel bjælke eller en ny bjælkestrø.
Fastgør en 19mm vandfast krydsfiner plader med not / feder, fastgør disse omhyggelig. Se billede.

Billede

Med skruer og skiver fastgør du en 12mm Jackon plade. Få VVS manden til at montere gulvvarmen, med 12 mm slanger, det er nok, (se special beslag) , samt selvfølgelig de andre installationer, gulvafløb o.s.v. Se billede.

Billede

Når det hele er klar, Bland med hurtiggående piskeris (røremaskine) Alfix planemiks 50 og hæld det ud over konstruktionen, så slangerne er dækket med minimun 15mm planemiks, altså en lag tykkelse på ca. 31-35mm fra Jackon pladen. (det hæder hurtig)
Udfør vådrumsmembran, og du er klar til fliser - klinker.

ADVARSEL: planemiks løber ind i de mindste huller. LUK omhyggelig alle huller evt. med byggeskum, og sæt en begrænsning der er helt tæt ved døren.

Eksterne links, højreklik for at åbne i ny fane.

http://www.alfix.dk/Produkter/Gulvspart ... x_50.htm_1

http://www.jackon.dk/eway/default.aspx? ... 33:1:::0:0

http://www.stark.dk/produkter/indvendig ... umsplader/

Et nyere alternativ til let bad kan være et gipsgulv.

Rens gulvet i rummet hvor du skal have lavet din nye badeværelse, herunder hele gulvbelægningen, indtil du er nede ved bjælkelaget.
Indsæt bjælkestrøer pr. 30 cm, brug vinkelbeslag / bjælkesko. Der skal hele vejen rundt langs vægge være enten en gammel bjælke eller en ny bjælkestrø.
Indsæt evt. forsænket krydsfinerplader som hjælpe understøtning. (se illu)
Fastgør brædder med skruer på tværs af de indsætte bjælkestrøer.
Monter alubakker samt varmeslanger.
Afslut med en Knauf 25mm GF Floor Board gips.
Gulver er klar til godkendt vådrumsmembran.

Billede

Kanuf`s vejledning gipsgulve, kan hentes som PDF fil:
klik her

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
http://www.phpbb.com/